mandag den 31. oktober 2011

Juletræer el kræmmerhuse ???

Jeg eksperimenterer i disse dage med
kegler, garn og limlak..
Her er det foreløbige resultat..
Det var meningen at disse  skulle blive til 3 store juletræer i forskellige størrelser, men de er blevet lidt "slappe", altså de bøjer til siden når jeg stiller dem op.. Så enten skal der mere garn på, og ellers kunne de måske også være fine til 3 STORE kræmmerhus til vinduet...
Disse er meget mindre og var tiltænk som kræmmerhuse, men nu kan jeg også se at de kunne fungere som nisse-kjole...

HMM... Jeg må hellere eksperimentere videre..
God dag til jer derude...


søndag den 30. oktober 2011

UDSALG !!! Jeg skal ha´ryddet op....

UDSALG, UDSALG, UDSALG...
Der er store-oprydnings-dag-idag.. her i huset..
Og dermed også tid til at få solgt ud af noget af alle de lækkerier jeg har liggende :-))

Senere idag lægger jeg mine filtede sjaler til salg på Trendsales, men jeg synes lige jeg vil give jer muligheden , for at få fingerene i et af dem inden...

De er filtede af 100% ren uld, islandsk pladegarn (Plötulopi)
hvorpå jeg har lagt forskelligt effektgarn..

Jeg har tidligere undervist i teknikken på aftenskole og haft flere forhandlere af dem rundt omkring i landet..
 Og dem jeg sælger her er rester derfra...

De er alle unikka og sælges for kun 75 kr plus 18 kr porto..
Normal pris hos mig 200,- og hos forhandlere 349,-

Hvis du skulle være interesseret i et af dem , så skriv nummeret på sjalet/tørklædet i besvarelsen under indlæget sammen med din email, så hører du fra mig.....

God værtinde og julegave ide´..

Nr 1... SOLGT!!!,
Skov/vissen grøn m/ tynd effektgarn i turkis, gul, pink, grøn og orange...
Nr 2..SOLGT..
Mørk brun m/effekt af lysbrun og lilla...
Nr 3..SOLGT..
Gul m/ effekt af skovgrøn...
Nr 4..
Petrol m/ petrol glimmer effekt SOLGT !!!
Nr 5..
Lys rød/rosa m/ Effekt af lilla og grå..

Nr 6..
Skov/vissen grøn m/effekt af lysgrøn..
Nr 7..
Denimblå m/ effekt af lilla...SOLGT !!!
Nr 8..
Rød m/ effekt af tynd flerfarvet mohair..


God Søndag til alle..


fredag den 28. oktober 2011

En julegave ide´til en 10 årig...

Vi er så heldige at have 5 små kusiner..
D.v.s min bror har 3 dejlige tøser og Peter´s bror har 2..

Sidste weekend var vi til fødselsdag hos Peter´s bror på Fyn.. Udover fødselsdagsgaven havde jeg en af mine "BOKSE" med til værtinden.. Den blev beundret meget og kusine Sille på 10 år viste stolt nogle fine hjerter frem som hun havde syet, og da jeg havde mit strikketøj med, og sad og nørklede med det, måtte jeg vise hende hvordan man strikker.. I ved , den der med " ind i banken, fang tyven, ud af banken og over i fængslet" :-)..
Sille´s mor er overhovedet ikke kreativ, men jeg kunne bare mærke at pigen SÅ gerne ville lære noget...
Så ...Idag gik turen til Panduro Hobby, og julegaven til Sille er nu købt... og lavet !!!! KIG MED HER::
Dette er Sille´s julegave... En Quick Knit ring med tilhørende "redskaber" til og et opskrifts-hæfte..

Et opskrifts-hæfte med mange gode ideér til ting hun kan strikke på den.. bla. denne dukke eller disse strømper..
Her i eftermiddags syede jeg så denne "garn-pose" til Sille..
Den er syet af fine retrostoffer og et broderi (selvfølgelig fra Fyn)..
Den vil jeg fylde op med en masse garnrester jeg har , så hun har noget forskelligt at gå igang med... Så jeg synes faktisk at jeg har fået lavet en super god gave til hende...
Posen er for´ret med råhvidt bomulds lærred.. Og så mangler jeg lige at lave en snor som skal i foroven så den kan trækkes sammen...

Måske der er nogen der kan bruge ideén til en lille kreativ dame...



torsdag den 27. oktober 2011

Har du set Tulle´s maleri auktion ???

Hvis ikke du har det, så synes jeg du skal gå ind og kigge på hendes malerier.. De er super fine og i glade farver.. Og med meget lave mindstepriser...
Se dem HER



Her dette jeg har budt på , jeg har lige den helt rigtige plads til det i mit køkken ( så det er ikke det du skal gå ind og overbyde :-)
Men alle de andre fine maleriér hun har...


mandag den 24. oktober 2011

Vil DU være med i en pakkeleg ???

Jeg modtog nemlig en skøn pakkelegsgave idag fra Heidi Clara
Med denne blog

Se lige her hvad jeg fik...
3 ark lækkert papir
glitter lim
2 fine klemmer(som skal med ud i firma-bilen og holde styr på diesel og p-billet kviteringer )
smukt sneglehus ( som nu bor i arkvariet)
små fine bamser mm. til at lime på forskellige steder..
hæklet julehjerte
Og den fineste hæklede blæksprutte..( enten skal jeg bruge den som nøglering og ellers skal den gives til en lille baby-dreng der netop et blevet født ;-))

1000 tak Heidi Clara...
Nu vil jeg finde en god gave og sende retur til dig...

Hvis DU har lyst til at være med i en ny omgang pakkeleg skal du være en af de første 2 der melder sig på dette indlæg..
så sender jeg en gave til dig..
Og når du så har modtaget min gave sender du en gave retur til mig , og sætter selv en ny pakkeleg igang...
Altså både modtager og sender man 3 pakker i alt!!!





lørdag den 22. oktober 2011

Endnu en onepiece er blevet til..

I Torsdags fik jeg lavet endnu en onepiece,
dennegang til Kathrine..

"modellen " var ikke hjemme da billedet skulle taés , så det blev ginen der skulle stå model..

Marineblå med lyseblå kanter og lynlås..


Genbrugsguld når det er bedst...


Hvor heldig har man lige lov til at være...
Jeg følte mig ihvertfald rigtig heldig forleden, da jeg faldt over denne lækre hjemmestrikkede sag i den lokale "genbrugs".. Prøv og tænk det store arbejde der ligger bag.. På prisskiltet stod der
45 kr...
Haps, haps den blev min... Den er bare så lækker!!!





onsdag den 19. oktober 2011

Jeg strikker.

Jeg er så småt begyndt a tænke i julegaver, og har mange planer og ting jeg gerne vil nå at lave..
En af de ting er denne....

Fra Stof og Stil ...
Caroline har i lang tid godt kunnet tænke sig hvis jeg ville strikke sådan en til hende.. Og nu skal det være.. Hun er jo som tidligere skrevet i Italien i denne uge , og det var ligesom startskuddet til at komme igang, for hvis det skal være en julegave, så skal der jo strikkes mens hun ikke er hjemme.. Så sweateren har 1. prioritet på krea-listen i denne uge :-)) Derefter må den gemmes væk og tages frem når hun ikke er hjemme...
Hvor langt jeg er nået??? Ja det kan jeg desværre ikke vise jer , da kameraet også er i Italy !!!


tirsdag den 18. oktober 2011

Kameraet er i Italien...

Mit kamera er i Italien..
Da Caroline forleden stod og skulle ud af døren, kunne hun ikke finde sit eget kamera, så hun fik selvfølgelig mit med..
Det er et mange år gammelt digital kamera, så jeg er ikke så øm overfor det, kan dog mærke jeg savner det i denne uge, jeg har nemlig flere ting jeg gerne vil vise jer !!!

Så i må lige bære over med kvaliteten på mine billeder de næste dage, da de er taget med en endnu ældere mobil.. ( ja, jeg går ikke så meget op i elektronik)


Forleden fik jeg en returgave i min pakkeleg , fra Mille med bloggen Design a´la Camara
Jeg fik de lækreste hjemmestrikkede sokker i varme efterårsfarver og et smukt armbånd, Mille også selv har lavet...
1000 tak, jeg er rigtig glad for begge ting..
 Øv, hvor er det altså bare svært at vise jer hvor lækkert det er med det dårlige kamera... Beklager!!!

Jeg har også fået en bestillingsopgave færdig til en veninde´s veninde.. En strikket ugle !! Den skal afleveres på Torsdag..
Jeg har en feriedag idag, så nu skal der hygges med mindstemanden.



fredag den 14. oktober 2011

Hmm.. Onepiece del 4.. og lidt andet...

Prale , prale , prale...
Ja, jeg synes Onepiecen til Caroline blev fin igår, det er der åbenbart også andre de synes :-)) Kathrine (vores datter på 18) er lige kommet hjem fra studie tur med 2g.. og da Caroline var i bad , lånte hun lige "Onepiecen" og erklærede den sin kærlighed :0).. Så nu skal der laves en i grøn til hende.. altså efter jeg har lavet den i Lilla til mig selv, og den i Marineblå til en af Carolines veninder som var på besøg her idag, og også "bare måtte eje" sådan en sag.. Så det sagde jeg selvfølgelig  JA til at lave...

Jeg synes lige jeg vil vise jer det maleri jeg gav Kathrine da hun blev 18 år ...
Et personligt maleri med mange sjove effekter, som vise lige præcis hvem Kathrine er..
En "prinsesse" tegning hun lavede som lille.. + teksten "sol og sommer".. Hun elsker sol og sommer, og tro mig, vi har mange gange prøvet at slæbe hende med på skiferie, men hun hader det.( sne og kulde)
Et protræt taget i "børnegården" i Toftlund og endnu en af hendes børne tegninger (træ med æbler og fugle)
Lidt utydeligt, men udrag fra hendes "barnets bog" hvor der er skrevet vægt, cm, tidspunkt, jordmoder, læge mm.

Igen lidt utydeligt, men her er et uddrag af et brev hun engang har skrevet til Peter og jeg....
"JEG SYNS I ER DE BEDSTE FOELTRER , MAN KUNNE TINK SIG".. .. Sødt ikk????

Og der er flettet mange andre personlige ting ind i det maleri, som betyder rigtig meget for Kathrine.. Bl.a et udrag fra et brev hun engang fik af sin oldemor ( som nu er død)...

Behøver jeg at fortælle at hun blev rigtig glad for det???.. og jeg er sikker på at hun finder en rigtig god plads til det, når hun engang flytter hjemefra...


Pakkeleg retur...

Alle disse lækkerier modtog jeg igår fra Lise-Lotte med bloggen "det lille blå hus" ( Lise-Lotte jeg kan desværre ikke linke til dig, der står at din blog ikke findes længere ??) Og tænk sig det kom helt fra Færøerne :-)) Tusind tak Lise-Lotte, jeg blev rigtig glad for alle da lækre sager...
Specielt glæder jeg mig til at jeg skal til at strikke de lækre vanter , som der både var garn og mønster  med til :-))

torsdag den 13. oktober 2011

Onepiece del 3.. FÆRDIG!!!!

Jeg havde rimelig tidlig fri idag, så selvfølgelig skulle Caroline´s "Onepiece" klippes..
 Og VUPTI, Vupti var den klippet og også syet..:-))

Det var lige somom symaskinen ikke ville stoppe da den først var kommet igang...

Selvom billed kvaliteten er dårlig, så synes jeg lige i skulle se den..
HELT ÆRLIG, så er den s.. ret lækker og Caroline er SÅ GLAD..
Og så kan den selvfølgelig lynes helt op!!!
SKØRE TØS !!!!

Hun tager til Italien for at spille fodbold på Lørdag, og nu skal den pakkes i kufferten og så skal den hives frem når der skal overnattes i bussen... Den må da være lækker at putte sig i!!!

Indrømmet kunne jeg faktisk godt tænke mig en selv... Sådan en at krybe i om aftenen når man er i "hygge-mode" og så skal den helt klart også være i fleece, den er så lækker vamset, og et godt alternativ til tæppet i sofaen :-)) 



onsdag den 12. oktober 2011

onepiece del 2...

Så blev stoffet købt til den føromtalte "onepiece"
Lysegrå lækker fleece med hvide ribkanter og lynlås ;-))
Og mønsteret fandt vi også :-))

Så sæt igang fru Toft!!!!


tirsdag den 11. oktober 2011

Thailand og Sushi.....

Thailand og Sushi ?? det passer da bare overhovedet ikke sammen??
OG DOG !!!!!!

Den opmærksomme læser har måske bemærket at jeg "enlillebittesmule" har nænt noget om "ferie-familie-thailand"m.m..
OG NU er jeg nød til at fortælle jer om vores "once-in-a-life-time" ferie... Om præcis 4 mdr sidder vi alle 5 i et fly på vej til Thailand , hvor vi skal være i 3 uger :-)(vi rejser i uge 7,8 og 9 )
OG HOLD NU LIGE OP HVOR VI GLÆDER OS !!!
Kort over Thailand
Dette fantastiske land skal vi udforske for første gang..
 Og så i hele 21 dage..

Vi rejser meget, og prioterer det rigtig højt.. Vi har i lang tid ønsket os både ny sofa og nye havemøbler.. MEN, hver gang vi har pengene til det, vælger vi at bruge det på endnu en rejse/oplevelse sammen med vores børn.. Jeg tror på at børnene ikke husker hvilken sofa de sad i som børn, men derimod husker alle de gode oplevelser vi havde sammen rundt om i Europa/Verden... Vi rejser ikke på dyre charter ferier, men planlægger selv alt ned i mindste detalje :-))

NÅ, Men om nøjagtig 4 Mdr er vi alle 5 på vej til THAILAND..

10 kilo lettere kunne det være mig der står der i vandkanten og tager imod mine store unger, når de glad kommer hjem fra dagens dykker-tur...

Det her kunne være os alle 5 på udflugt.. Nicolaj der springer fra båd til båd :-))



OG det er her jeg drømmer om at manden og jeg tager på "kæreste-tur" til!!!

Og hvordan hænger Sushi så sammen med det?? Tænker du nok!!!
Det er fordi Fru Toft (ja, det er mig) for første gang i dag har vovet sig ud i at lave hjemmelavet Sushi.. Og HOLD NU LIGE OP hvor blev det godt... ( prale, prale, prale)
Og klap lige dig selv på skulderen ;-)


SUPER LÆKKERT og bestemt ikke sidste gang jeg vover mig ud i det...

mandag den 10. oktober 2011

Onepiece..


Ja det kalder man åbenbart sådan en dragt nu om dage..
Og sådan en er Caroline´s STØRSTE ønske... Hun var idag ved at regne ud hvor mange uger´s lommepenge hun skulle ha´på forskud , for at hun kunne blive den lykkelige ejer af en sådan en..
OG DET VAR MANGE UGER, For den koster 1099,- .. Så det var næsten helt uoverskueligt...

Nu er det ikke fordi hun ikke får/har meget tøj, for det har hun!!
 Så moren har takket nej til at betale 1099,- for sådan en sag....
Men jeg tilbød samtidig at prøve at sy sådan en, Og minsanten om hun ikke synes det var MEGA FEDT, så på Onsdag går turen til Stof og Stil hvor der skal vælges stof og lynlåse...
Og jeg glæder mig faktisk, og håber resultatet bliver godt!!!
Nu skal der sammensættes mønstre, mon ikke et par joggingbukser sat sammen med en hættetrøje er det jeg skal bruge som udgangspunkt???

FORTSAT GOD AFTEN TIL DIG !!!!

søndag den 9. oktober 2011

Fødselsdag !!!! og Erik Kold...

Der har været stille her på bloggen de sidste dage,
Jeg har haft travlt på job, salgsmøde hele Fredag, og igår tidlig op for at skrubbe og skurre og lave mad.. Og hvorfor så det??
Fordi jeg har FØDSELSDAG idag :-)

Så kl .15 igår var familien/ sviger familien inviteret til FØDSELSDAG...

Og HOLD NU LIGE OP, hvor blev jeg "begavet"..
Jeg synes lige i skal se de dejlige gaver jeg fik...
Fra svoger og svigerinden fik jeg en POUL PAVA tekstil dug, i rigtig flotte farver..

De 3 grønne beholdere er krydderurte-selvvandnings-skjulere fra Rosti.. De skal plantes til og så og pynte i mit køkkenvindue... Fik dem af svigerforældrene..
Fra svigerforældrene var der også 3 STORE bade-lagener/håndklæder som skal bruges flittig om 4 mdr :-)) (det er en anden historie, som i snart får mere at høre om)

Støvlerne er fra min mand, de er så fine, dog kan jeg ikke helt fine ud af om jeg kan lide pelskanten på dem.. Hmm, det skal jeg vist lige gå og tænke lidt over...
En hultang fra Kathrine og Nicolaj..
og et par knæstrømper af Caroline ( som er taget ibrug, så derfor ingen billede)

OG SE NU LIGE HER HVAD JEG FIK A MIN MOR OG FAR..

2 fine Erik Kold bøtter... og som i nok kan se var der "fyld" i den ene.. FEDT!!!!
Og minsanten om min mor ikke havde lidt flere lækkerier med..
Hele 4 mere af slagsen ...

Min bror havde en kuvert med , med et "gavekort" på en gave der bliver leveret senere.. Hvad det er aner jeg ikke, så det bliver spændende...

Vi havde en rigtig hyggelig dag og aften, og min bror og hans kæreste overnattede her, så de var her også til morgensang og flag i morges..

Nu er det Søndag eftermiddag, manden er taget på arbejde, Kathrine og et par veninder er taget til Outlet messe inde i Herning, Nicolaj har slæbt Playatationen med ind i stuen.. Caroline hygger på sit værelse og jeg ??? Ja jeg sidder og tar en slabber på sofaen( jeg kan godt mærke jeg er blevet et år ældere) og vil nu ind og kigge på jeres blog indlæg fra de sidste par dage...



tirsdag den 4. oktober 2011

Jeg elsker de gode dage...

Og idag har bestemt været en af mange...

Jeg havde tidlig fri idag, så turen gik omkring Stof og Stil..
Jeg har i lang tid haft et bestemt projekt i hovedet som bare må udføres.. Og idag fik jeg købt lækkerierne dertil...
Lyseblåt velour.. lilla zig-zag bånd i 2 farver... lilla hjerte... smuk knap!!!
Ja, hvad mon det skal blive til??? Håber jeg kan vise jer resultatet imorgen :-))
Endnu et par filtede vanter har set dagens lys.. Håber kollega Rikke synes de er som hun gerne ville ha´dem !!!
Ellers er bestillingerne til mine kollegaer ved at være færdig... Det er på Fredag vi har salgsmøde og jeg har lovet at ha´det hele med...
Filtede vanter laver jeg på bestilling til 175,-
Og reklame, reklame... Du får ikke noget der er bedre ;-))

KÆMPE STOR FØDSELSDAGS-FEST HOS http://designlacamara.blogspot.com/
MILLE HAR FUNDET EN MASSE LÆKKERIER FREM SOM HUN " GIR VÆK" HVIS HUN NÅR 350 FASTE LÆSERE INDEN 8. OKT...

HUSK AT GØRE HVER DAG TIL EN GOD DAG !!!